Kontrol af mad og glæden ved at dele.

28-01-2013

Det, at dele et måltid, man har lavet, en kage, man har bagt eller simpelthen noget, man har købt i bedste mening, er helt fundamentale værdier for os mennesker.

Kontrol har i disse år en stor betydning for mange mennesker, vi vil gerne kontrollere vores helbred, udseende og det, vi opfatter som sundhed. Det giver rigtig god mening i en verden, hvor livsstilssygdomme er et kæmpestort problem og hvor mange fødeemner er fyldt med kemikalier og andet, der ikke gør os godt. Samtidig har mange allergier, som behøver hensyn.

Det giver god mening at ville leve så sundt, man kan og at ville lære sine børn det samme og i øvrigt beskytte dem for alverdens ondt. Men når kontrollen fylder så meget, at den ikke kan lægges til side i større sociale sammenhænge, er der noget galt. Selvfølgelig kan nogle mennesker have behov for at fastholde en diæt, uanset hvad, sådan er det.Men når det bliver næsten almindeligt at have sin egen mad med til fælles sociale arrangementer, så går der noget vigtigt tabt og narcissismen får overtaget.

Alle højtiderne, fødselsdagene, festerne i skolen og det, der i øvrigt bringer os sammen er forbundet med det, at spise noget, vi deler med hinanden, det ligger meget dybt i os mennesker. I samfund, hvor man næsten intet har, er det at dele et simpelt måltid symbol på, at den ene part er gæstfri og den anden part tager mod invitationen, det er en social alliance, et symbol på gensidig respekt.

Det er almindeligt, navnlig i en børneverden, at man har f.eks de boller med, som man selv har bagt uden sukker eller at ens egene børn må få en medbragt gulerod i stedet for de søde sager, der bydes på i den kontekst, det drejer sig om. Med mindre det er helt afgørende for helbredet er det en egocentreret adfærd, som fratager børn og voksne glæden ved at tage imod og dele og den glæde har vi som mennesker brug for i vores liv sammen.

Selvfølgelig er det også en form for pres at forestille sig, at vi spiser det samme eller det, der er på bordet. I forbindelse med drikke er det blevet almindeligt at der både er noget med og uden alkohol, det er en god og fornuftig tendens. Men selve måltidet, fastelavnsbollerne, fødselsdagskagen eller hvad det nu kan være, må så vidt mulig være fælles.

Der er også et opdrag og kultur i det at lære sine børn at dele et måltid og ikke mindst at lære børnene selv at finde ud af, hvad og hvor meget de spiser. Det lærer de ikke, hvis kontrollen er dominerende og de ikke selv via maden vokser ind i det store fælleskab

 


Kategori: Anettes tanker
Psykolog Anette Albeck | Kvægtorvsgade 1, 1710 København V  | Tlf.: 22 78 70 13 | psyk@anettealbeck.dk