Om Pragma-mor

01-10-2012
Her er et link til en anden blog, "Pragma-mor" Forfatteren står mig meget nær, det er min datter!
 
Det handler om - en gang imellem- at gribe de muligheder, der er, erkende og følge sine inderste ønsker. Kristina går hjemme og passer sine 4 børn i alderen fra 7 måneder til 9 år , fordi det er det, der føles rigtigt i den familie. Det er bestemt ikke udtryk for en holdning om, at det er en god ide for alle, men måske for mange flere, end de, der rent faktisk prøver det?
Personlig ville jeg gerne have gjort det og tænker, at det er vanvid, at man i perioden fra 30 til 40 typisk skal få børnene og starte karriere samtidig. Der er jo masser af tid bagefter! Siger en gammel kone på 57!
 
Det behøver ikke være den ultimative lykke at følge sine drømme, læs selv, det er det ikke, det er hamrende besværligt indimellem!
Vi har vel alle tanker om noget, vi ikke fik gjort, da muligheden var der , vi har et utal af begrundelser for, at ting ikke kan lade sig gøre, ikke mindst økonomiske.
Det behøver måske ikke altid være sådan, man kan flytte, man kan prioritere anderledes, man kan give sig selv en chance , gå linen ud, på mange forskellige måder.
Læs, træk på smilebåndet og bliv inspireret til at finde din vej!


Kærlig hilsen

Anette Albeck



Kategori: Anettes tanker
Psykolog Anette Albeck | Sankt Knuds Vej 10B, 1903 Frederiksberg C  | Tlf.: 22 78 70 13